Når ét billede fortæller historien om en hel bryllupsdag

Af Thomas Greve 1 min. læsning
Brudepar på et stengærde med udsigt over det sydfynske landskab

Peter og Thea fik 1.001 billeder fra deres bryllup på Sydfyn. Her er det ene, vi valgte at dele – og hvorfor privatliv betyder så meget for mig.

For få dage siden afleverede jeg 1.001 billeder til Peter og Thea fra deres bryllup.

Når et bryllup er fotograferet, og billederne er færdigredigeret, følger der altid en vigtig snak. Ikke om hvilke billeder der er de flotteste, men om hvilke minder der skal forblive private, og hvilke der eventuelt kan deles med omverdenen.

Efter den snak blev vi enige om at dele dette ene billede.

Et billede om stemning – ikke kun om ansigter

Det er et billede, jeg holder særligt meget af. Ikke fordi det viser brudeparrets ansigter, men fordi det fortæller en historie om dagen. Det sydfynske landskab, stengærdet, udsigten og roen er med til at skabe den stemning, som gjorde dagen helt særlig.

Respekt for privatlivet

Som bryllupsfotograf lægger jeg stor vægt på respekt for privatlivet. Derfor er det altid brudeparret, der er med til at beslutte, hvad der deles offentligt. Mange af de stærkeste øjeblikke er personlige, og de behøver ikke nødvendigvis at ende på sociale medier.

Efter leveringen modtog jeg denne anmeldelse fra Peter:

Thomas var mega rar at snakke med op til og under vores bryllupsfest. Han fanger virkelig den naturlige skønhed af omgivelserne og de helt rigtige stemningsfulde øjeblikke. Og så er han fuld af gode idéer til originale fotos. Billederne fik vi på et smart og overskueligt hjemmesideformat, som var nemt at dele med venner og familie. De_Fuse vil vi varmt anbefale til alle, der søger en dygtig fotograf til en stor dag!

Sådan en tilbagemelding gør mig både glad og stolt. Tak til Peter og Thea for tilliden – og alt det bedste fremover.

Skal I giftes i 2027 eller senere? I er altid velkomne til at kontakte mig for en uforpligtende snak om jeres ønsker til dagen.

Næste skridt

Lad os skabe
noget smukt sammen

Fortæl mig om jeres dag, jeres idéer eller det billede, I drømmer om. Jeg svarer inden for 24 timer, og første snak er altid uforpligtende.

Brudepar danser under en grøn pergola